Mit liv

Meningen med indlægget er, at i ikke skal have ondt af mig - men at livet ikke altid er perfekt og bare en leg.

Mit liv har sådan set ikke været det bedste, jeg har oplevet ting som andre ikke skal ønske sig at opleve.

Ting som jeg har oplevet er at blive misbrugt, set min mor få tæsk, selv fået tæsk, blevet kaldt dum hele mit liv, lavet ballade + vold, blevet glemt, har ikke fået nogen kærlighed, har skulle haft ansvar overfor min lillebror i en meget tidlig alder.

Jeg røg i plejefamilie da jeg var 10 år, i mellem tiden da jeg boede hos mor, der boede jeg i forskellige aflastnings familier og til psykolog (7-15 år), det var hos min mor og den plejefamilie at jeg oplevede alle de ting.

Grunden til at jeg kom i plejefamilie var begrund af, vi blev smidt ud af lejligheden.

Det gik fint nok i 2½ år ca. hvor det hele gik galt, min plejefar og plejemor blev skilt, og min bror og jeg skulle vente på svar fra kommunen om vi stadig kunne bo der, da vi ikke ville bo hjemme hos mor.

Vi fik lov af kommunen til at blive hos ham, det første halve år gik rigtig godt, indtil han begyndte på at have hans venner på besøg, hvor det hele gik op i druk.

Jeg kom meget op at skændes med ham begrund af, jeg var en rod - når man har haft en dårlig opvækst, så søger man den "dumme" vej. Jeg blev straffet hver gang jeg havde lavet ballade, så skulle jeg fjerne lort fra stalden og stable dæk - det er grunden til at jeg har dårlig ryg nu.

Det blev værre og værre for hverdag, vi blev ved med at skændes. Når kommunen kom på besøg, så gik det hele godt, der var ikke noget galt - men lige så snart de var skredet, så røg han tilbage.

Jeg var på en måde hans slave, hvis man kan sige det på den måde.

Jeg boede der sammen med min bror i 4½ år, indtil kommunen kom og fjernede os, da naboen havde anmeldt hvad der foregik, kommunen havde faktisk glemt os.

Min lillebror røg til Ringsted, og jeg røg til en akut institution.

Da jeg boede der i 5½ måned, der oplevede jeg en masse, og fik prøvet en masse, ryge hash og tage stoffer og jeg startede med at ryge smøger der.

Efter jeg boede der, så røg jeg på opholdssted oppe i Helsinge (Nordsjælland) der boede jeg i 3½ år indtil Helsinge kommunen valgte at annullere kontrakten begrund af jeg var fyldt 18, jeg var slet ikke klar til at flytte ud for mig selv.

Jeg flyttede til Hillerød, fordi jeg ville væk fra Helsinge kommune da de blev ved med at presse mig, så jeg fik et kollegie værelse hvor jeg boede i 2 år.

Da jeg boede der, der arbejdede jeg i netto, jeg arbejdede faktisk hele tiden, men Juli 2008 der gik det helt galt, jeg røg helt ned med flaget - jeg havde fået en depression. Min fortid begyndte på at indhente mig, og jeg kunne ikke mere for at sige det lige ud. Jeg overvejede at begå selvmord, jeg havde ikke lyst til en skid og verdenen var noget lort.

Men som den stædige person jeg er, ville jeg kæmpe for at jeg fik det godt igen.

Det gik op og ned, jeg begyndte mere og mere på at indespærre mig selv, jeg kom ikke rigtig ud, kun når jeg skulle handle ind.

Jeg begyndte på at angst, grunden til angsten er begrund af det jeg oplevede hjemme hos mor og når jeg var hjemme hos hende, der blev drukket, jeg så hende få tæsk otte år i træk af den samme mand, og hun gik i seng med alle mulige fyre.

Angsten opstod/opstår når jeg høre en masse larm, eller når jeg skal nye steder hen.

 Jeg har været indlagt på psykiatrisk afdeling begrund angsten, da jeg ikke kunne mere - der var jeg i 5 dage, og der var intet der, da det var et trygt sted.

Jeg gik i stå, og kom ikke rigtig i gang med noget, de ting jeg prøvede opgav jeg. 

Lige nu bor jeg oppe i Vejby, på noget skole hvor der er folk med ADHD, Autisme, Asberger osv. ikke multi handicappede personer (ved ikke hvordan jeg skulle skrive det).

Min diagnose er at jeg lider af personlighedsforstyrrelse og angst. Lige fortiden går jeg til psykolog.

Hvordan ser mit liv ud nu? Jeg går på skole, også er jeg i praktik som "Greenkeeper" det er meget spændende.

Forhold? Jeg venter på Katrine, hende jeg rigtig gerne vil have, en jeg virkelig er forelsket i, har mødt hende 3 gange, hun bor på Bornholm.

Hun er rigtig meget speciel for mig, jeg har aldrig mødt en pige som hende, og kommer nok aldrig til det, hun er den person der har været der mest for mig, selvom vi os har haft nogle rigtig dårlige tider, men sådan er det jo.

Jeg vil senere hen, lave et indlæg om hende.

Jeg undskylder for at det ser lidt rodet ud det her, men det er hårdt at skrive om det, og jeg har taget det med som var vigtigst, og det jeg gerne vil ud med.

Husk på at livet er, hvad man gør det til og lige meget hvor skævt det går, så altid hold hovedet oppe.